Hvad vil det sige at være hjælper?

På UngMoo er vi 42 hjælpere og 5 lejrledere, der elsker at lave ferielejr. Vi kommer fra hele landet, og har det tilfælles at vi elsker at være en del af ferielejr, og gøre alt hvad vi kan for at give de unge en fantastisk uge. Som hjælper på UngMoo er du uundværlig, fordi det er dig, der sørger for at lejren kan lade sig gøre. Som hjælper skal du være med til at sætte dit præg på lejren, det gør du ved at være med til at planlægge de aktiviteter, der skal være i løbet af ugen, tage hånd om ungerne og bidrage med lige det du elsker at lave.

Hjælperne på UngMoo kommer fra hele landet, og fra mange forskellige baggrunde. Fordi vi har hjælpere der er: læger, pædagoger, gymnasielærer, ingeniøre, butikmedarbejdere og studerende, har vi en masse forskellige input til, hvad UngMoo skal være. Det vigtigste er at du er fyldt 21 år og gerne vil være en del af lejren, og gøre den til den bedste oplevelse de unge får i løbet af året.

At være hjælper på UngMoo er en mega fed oplevelse, og giver rigtig meget energi. Udover at sørger for at ungerne får en god uge, skal du som hjælper forvente at du i løbet af en uge:

Bliver udfordret

Får mindre søvn end du normalt ville

Prøver nye opgaver 

Lærer dig selv bedre at kende

Knytte tætte relationer til ungerne og de andre hjælpere

 

Har du lyst til at være hjælper på UngMoo? Så skriv en mail til Loise@ungmoo.dk, eller se mere på ferielejr.dk, hvor du også kan læse mere om de 22 ferielejre.