UNGMOO FOR BEGYNDERE
Dette er et opslagsværk om nogle af de ting, der er nyttige at vide som hjælper på UngMoo. Mange af de ting, der står vile blive uddybet på lejrens forweekend og/eller i starten af selve lejren, inden ungerne ankommer. Hvis du synes, der mangler noget eller savner grundigere forklaring, skal du endelig bare spørge løs! Opslagsværket er opstillet i alfabetisk rækkefølge.

AKTIVITETSRUM
I aktivitetsrummet findes alle de ting, store som små, som vi skal bruge i løbet af ugen til at holde de planlagte aktiviteter. Aktivitetstingene spænder fra fodbolde, pensler, maling til soveposer, presenninger mm. Hvis vi på forweekenden finder ud af, at vi mangler materialer, skaffes de inden lejrens start og indgår efterfølgende i lejrens aktivitetsting. Se evt. ’skaffeliste’.


ALKOHOLPOLITIK
Det er ikke tilladt for ungerne at drikke alkohol (eller tage stoffer eller andre rusmidler) på lejren. Hjælperne må gerne drikke en øl om aftenen, når ungerne er lagt i seng, men dog kun i hjælperstuen, og aldrig mere, end at man kan stå op næste dag og være lige så meget på, som hvis man ikke havde drukket. Ungerne må under ingen omstændigheder kunne mærke/lugte, eller på anden måde blive gjort opmærksomme på, at en hjælper har indtaget alkohol på lejren, da nogle kan have haft dårlige oplevelser med voksne og alkohol.


BANK OG KIOSK
Ungerne har lommepenge med, og de bliver sat ind i vores lejrbank, når de ankommer.
Hver dag har bank og kiosk åbent i et begrænset tidsrum, hvor der kan købes slik og sodavand, ligesom der kan hæves penge til at bruge på de ture der er planlagt ud af huset. Det er en tjans at stå for bank og kiosk, som typisk besættes af to hjælpere.


DE 9 BUD
På lejr har vi 9 bud, som unger og hjælpere følger. De lyder som følgende:
1. Respekter dine omgivelser. Vi respekterer dig
2. LL bestemmer. Hvis du er i tvivl, så spørg
3. Mød til tiden. Hvis du er i tvivl, så spørg
4. Vi står op, når der er samling. LL gør det kort og alle står op
5. Alle deltager i fællesaktiviteter. På den måde man kan
6. Spis i din spisegruppe. Du må vente med at tale med de andre til efter maden. Ikke råbe på tværs af salen
7. Alle spiser samlet. Ingen rejser sig, før LL har sagt, at gruppen på rejse sig
8. Vi snakker et sprog, alle forstår på lejr. Vi vil rigtig gerne snakke med dig på et sprog, vi forstår
9. Pas på hinanden – ingen mobning. Eller hvisken bag ryggen og alt det der – man kan også mobbe med kropssprog
Dem forventer vi, at alle unger og hjælpere overholder


FORKORTELSER
LL Benyttes både om Lejrledelsen og lejrledere

FORWEEKEND
Forweekend er obligatorisk for at blive hjælper på UngMoo. Forweekenden er introduktion til hele lejrbegrebet og til UngMoo. Her møder hjælpergruppen hinanden (og finder ud af, hvad de andre laver til daglig – det kan jo være, en af de andre er EKSPERT på et eller andet fedt område, der kan bruges på lejren), der er ryste-sammen aktiviteter, lejrens aktiviteter planlægges og lejrledelsen holder oplæg om regler/takt og tone på lejren og så videre. Men helt overordnet er de 2 vigtigste elementer denne weekend: 1) at planlægge lejr og 2) at lære hinanden at kende.


HJÆLPERE
Lejrbetegnelse for ’de frivillige’.


HJÆLPERMØDE
Der er to hjælpermøder hver dag. Et kort møde efter frokost, og et længere om aftenen når ungerne er lagt i seng.


HJÆLPERRUMMET
Hjælpernes opholdsrum med adgang forbudt for ungerne. Det er her, vi hygger om aftenen og drikker en cola eller øl, hvis vi har lyst til det. Det er i hjælperrummet, lejrcomputeren og printeren findes, og derfor vil lejrledelsen også bruge dette som det daglige kontor. Lejrcomputeren har et password til hjælpere, så man altid har mulighed for at komme til en computer.


JAZZHANDS
På hjælpermøder gælder ”jazzhands-reglen”, der kort fortalt betyder, at hvis du er 80% enig i det, der bliver sagt, laver du jazzhands for at tilkendegive dette. Dette er fordi, møderne kan blive ret lange, og der ikke er grund til at gøre dem længere end højst nødvendigt ved, at folk siger det samme.


KONSEKVENSTRAPPE
Konsekvenstrappen er skabt for at lave klare linjer om, hvornår og i hvilke situationer LL skal involveres i konflikter. Værd at bemærke er, at LL IKKE skal involveres, når en unge ikke taler dansk for fjerde/tiende gang, samt hvis en unge forlader bordet eller larmer ved bordet ved spisning. Disse betragtes som ubetydelige konflikter. Hvis situationen udvikler sig, jf. Konsekvenstrappen, kan LL dog naturligvis inddrages alligevel.


Konsekvenstrappe:
1. Der sker noget uhensigtsmæssigt. En hjælper irettesætter ungen (og det hjælper ikke). Når det sker igen – videre til punkt 2.
2. Hjælperen tager en uformel snak med ungen: ’det her oplever jeg…’. Giv dem en udvej – enten LL eller tag dem væk fra situationen og gå en tur.
3. Hente én fra LL, der går ved siden af, når samtale nr. 2 tages med den unge.
4. LL tager en snak med den unge.
5. LL ringer og tager en snak med den unges forældre om konflikten.
6. Sidde med én fra LL/en hjælper, der ikke laver noget spændende. Fx sidde i et hjørne og skrælle kartofler mm.
7. Sende hjem.
8. Politianmeldelse.


KOORDINATOR
Vi har en ungekoordinator, som sørger for at holde styr på hvilke unger, vi får med på lejr, og hvor de er fra. På lejren indgår koordinatoren som almindelig hjælper.


KØKKENHOLDET
Køkkenholdet består af fem-syv frivillige køkkenfolk som ugen igennem laver mad til hele lejren. De meddeler selv, hvis de har behov for hjælp til opvask, rengøring og så videre. Det er suverænt køkkenholdet der bestemmer om og hvad de aktivitetsansvarlige får lov at udføre af aktiviteter der har med fødevarer at gøre (Mad efter bestemte temaer etc.). Køkkenholdet har en fast leder, der i daglig tale blot omtales køkkenchefen.


MEDICINANSVARLIG
Den/de der er ansvarlig for at ungerne får deres medbragte medicin på de rigtige tidspunkter. Medicinansvarlig er en tjans.


MOBILTELEFON
Ungerne må gerne have deres telefoner med på lejr, men vi opbevarer dem for dem hele ugen. Hvis de vil ringe hjem, kan det aftales at de kan få udleveret deres telefon på et bestemt tidspunkt under opsyn. Hjælpere skal have deres telefoner i lommen hele tiden, så vi kan få kontakt med alle. Telefonen skal ikke bruges foran ungerne.


PUTTEGRUPPER
De grupper, som sover sammen. Her er de – i modsætning til spisegrupperne – delt op efter køn og alder. Der er tilknyttet omkring to-tre hjælpere til en puttegruppe, og de sørger for at få ungerne op om morgenen, sørger for at der bliver holdt orden på værelserne og for at putte ungerne om aftenen. Puttetiden er den tid man har sammen hjælpere og unger i puttegrupperne inden ungerne sendes i seng om aftenen.


RUNNER
Runnerne er dem der sørger for alt det vi har glemt at købe ind eller hente bliver hentet til lejren. Runner funktionen er en tjans man vælger sig på fra dag til dag, og det kræves man har kørekort for at kunne have denne. Hvis man er runner, skal man kunne køre på alle døgnets timer når man har ’vagt’.


REGLER
Der er regler for både hjælpere og unger
Se bl.a. kærester, alkoholpolitik og rygepolitik.
De vigtigste regler for ungerne er:
1) Ingen sex
2) Ingen alkohol
3) Ingen stoffer
4) Overhold rygeregler
5) Gå ikke udenfor lejrens område
6) Vær kun på steder hvor du kan ses
7) Vær ikke på værelserne medmindre du har fået lov
8) Vær god ved hinanden – mobning tolereres ikke
9) Gældende dansk lovgivning skal overholdes
Men grundlæggende handler det om at bruge sin sunde fornuft.


RYGEPOLITIK
Det er okay at unger og hjælpere ryger, men det skal foregå i skodkrogen, hvor der står en spand til skodder. Det bliver med vilje gjort så lidt hyggeligt som muligt, for der er ingen grund til at det bliver det ”seje hænge ud-sted” og at vi får flere rygere i løbet af ugen af den grund. Det er som hjælper ikke tilladt at opholde sig i skodkrogen medmindre man ryger. Når man som hjælper har passet sin last forlader man med det samme området efter at have skoddet sin smøg i spanden. Prøv altid at få ungerne til at gå med så de ikke hænger ud i skodkrogen.
Vi har følgende rygeregler på lejr:
1. Man må kun opholde sig i rygekrogen hvis man ryger.
2. Man må ikke kæderyge, kun én smøg.
3. Man må kun ryge egne cigarretter.
4. Man må ikke sidde ned (oprejst under hele rygningen).
5. Skoddet skal i skodspanden. Hvis det ikke bliver overholdt vil rygekrogen blive nedlagt, indtil den er ren igen.
6. Der skal være en hjælper tilstede (Denne hjælper må gerne være ikke-ryger, men find helst en hjælper som ryger)
7. Hvis man er ikke-ryger skal man ikke opholde sig nærheden af rygekrogen.
8. Er man ikke-ryger inden man kom på lejren, er man også ikke ryger på lejren.
Er man usikker på reglerne, spørg en hjælper.


SAMVÆRSPOLITIK
Ungdommens Røde Kors har en samværspolitik, som alle hjælpere får udleveret. Her står blandt andet, hvordan man kan undgå at komme i situationer, der senere vil kunne medføre en anklage. På UngMoo har vi en regel om at vi så vidt muligt undgår at være alene med en af ungerne, hvis ikke andre kan se os, på for eksempel værelserne eller en af afkrogene på lejrstedet. Det vil sige, du altid skal forsøge at være sammen med minimum én anden hjælper, hvis du er sammen med ungerne – specielt på værelserne. Samværspolitikken er lavet for ungernes OG hjælpernes skyld.


SKAFFELISTE
Skaffelisten er den liste der indeholder alle de ting (ud over almindelig forplejning) der skal indkøbes/skaffes til lejren. Det er derfor både hvad man skal bruge til aktiviteter samt hvad der mangler af spil, reb, knive, sakse og alt muligt andet.


SPISEGRUPPER
De grupper vi spiser sammen med og laver de fleste aktiviteter sammen med. En spisegruppe består af omkring otte unger og tre-fem hjælpere. Gruppen er blandet på tværs af køn, alder, handicaps osv. En spisegruppe har en farve.


TJANSER
Der er nogle faste tjanser på lejren. Nogen melder man sig på før ungerne kommer – de gælder hele ugen. Andre melder man sig på i løbet af ugen, og det er kun for et par timer.
– Ugetjanser. F.eks. Vaskeansvarlig, Bank og Kiosk, bålansvarlig, m.m.
– Dagstjanser. Hver aften når ungerne er lagt i seng og inden vi holder hjælpermøde skal der gøres rent, så vi ikke går til i snavs inden tirsdag. Det betyder at der hver aften skal fejes på fællesarealerne, ordnes toiletter og gøres rent i køkkenet. Der skal et par hjælpere til hver tjans hver aften. I hjælperrummet hænger der et skema, som man skal skrive sig på de forskellige tjanser.


UNDERRETNINGSPLIGT
Underretningspligt betyder, at vi har pligt til at underrette til de relevante myndigheder, hvis vi får mistanke om at ungerne mistrives eller er blevet forulempet. Det betyder, at hvis en af ungerne fortæller dig noget, eller du ser noget, der falder ind under en af de kategorier, skal du fortælle det til lejrledelsen, der er ansvarlige for det videre forløb. Måske skal du lave en underretning til socialforvaltningen, hvor du beskriver, hvad du har hørt eller set. Det hjælper lejrledelsen dig med.